De Tsjerne. Jaargang 11

[p. I]

Norges-nummer av De Tsjerne.

Det var i mai 1952 at den første frø til dette Norges-nummer ble lagt. Som den nederlandske folkehøyskolebevegelses gjest opplevde jeg den gang noen herlige dager på Meridon ved Chevreuse i Frankrike, der det ble holdt en europeisk folkehøyskolekonferanse. Blant deltagerne befant seg også en av den frisiske kulturbevegelses fremstående menn, og møtet med ham betydde for meg et nytt skritt videre på veien mot forståelsen av det saeregne ved frisisk kultur. Jo mer vi utvekslet norsk-frisiske tanker desto mer ble det tydelig hvor sterke fellestrekk norsk og frisisk kultur har. Hos dem begge er den gamle bondekulturs elementer

__________________________________________________

In noarwegen-numer fan De Tsjerne.

It wie Maeije 1952 dat it earste siedtsje foar dit Noarwegen-nûmer yn 'e groun kaem. As gast fan de Nederlânske Folkshegeskoalle bilibbe ik doe inkelde hearlike dagen op Meridon by Chevreuse yn Frankryk, dêr't in Europeeske folkshegeskoalle-konferinsje hâlden waerd. By de dielnimmers wie ek ien fan 'e foaroanmannen fan de Fryske kultuerbiweging, en dat ik him trof bitsjutte foar my wer in stap fierder op 'e wei ta it forstean fan it eigene fan de Fryske kultuer. Hwat mear Noarske en Fryske saken wy togearre trochpraetten, hwat mear it bliken die, dat de Noarske en de Fryske kultuer frijhwat mei inoar oerienkomme. By beide jowe eleminten fan de âlde boerekultuer noch altiten de trochslach. Stêddekultuer

[p. II]

fremdeles de sterkeste. En bykultur har for begge kulturområders vedkommende hittil stort sett bare vaert sporadisk og i større målestokk er den ennå i grunnen bare i sin vorden. Samtalen ble på denne måte naturlig ledet inn på den egenartede dikter Hans-Henrik Holm, som da nettopp hadde avsluttet sin store 6-binds diktsyklus Bygdir i solrøyk. Resultatet var at jeg ble oppfordret til å skrive en artikkel om denne dikter og sende den til De Tsjerne.

Da jeg noen måneder senere under et besøk i Frieslands hovedstad Ljouwert trådte i personlig kontakt med De Tsjernes redaksjon, kunne jeg også forelegge redaksjonen en artikkel om Hans-Henrik Holm. Artikkelen var imidlertid ikke før lagt frem før den ga støtet til en ny ide, nemlig å utgi et helt

__________________________________________________

komt hwat beide kultuergebieten oanbilanget oer it generael sjoen oant nou ta sporadysk foar en hwannear't wy greate mjitstêven oanlizze stiet dy winliken noch mar yn it tarieden. As fansels kaem it petear dêrmei op de eigenaerdige dichter Hans-Henrik Holm, dy't doe krekt syn greate seisdielige syklus Bygdir i solrøyk ôfsletten hie. It eintsjebislút wie, dat my frege waerd in artikel oer dy dichter to skriuwen en dat nei De Tsjerne to stjûren.

Doe't ik in pear moanne letter by in bisiik oan Ljouwert, de haedstêd fan Fryslân, yn persoanlik kontakt kaem mei de redaksje fan De Tsjerne, koe ik dy dan ek in artikel oer Hans-Henrik Holm oanbiede. It artikel joech lykwols fuort by it oanbieden al de stjit ta in nij idé: it útjaen fan in hiel Noarwegennûmer fan De Tsjerne. En sa waerd myn artikel dan

[p. III]

Norges-nummer av De Tsjerne. Og min artikkel ble så foreløbig lagt til side for eventuelt å brukes i dette nummer. Dette forklarer også samtidig hvorfor Hans-Henrik Holm er den eneste som er viet en egen artikkel.

Det varte en tid før ideen kunne realiseres. Men da tiden endelig var der fikk jeg av De Tsjernes redaksjon det aerefulle oppdrag å vaere behjelpelig med å samle det nødvendige stoff for et slikt nummer. Arbeidet ble imidlertid i høy grad lettet ved at alle de jeg henvendte meg til viste stor interesse for saken og lovet å gi sitt bidrag. Når det gjelder to av artiklene har jeg henvendt meg til ikke-norske fagfolk. For det første mente jeg at et par stemmer innenfor De Lave Lands kulturgrenser bare ville gjøre grunnlaget bredere og øke

__________________________________________________

ynearsten oan 'e kant lein om sa mooglik brûkt to wurden foar dat nûmer. Dit makket meiiens dúdlik, hwerom't Hans-Henrik Holm de iennichste is, dy't in eigen artikel krige hat.

It duorre in skoft, Ear't it plan útfierd wurde koe. Mar doe't it op it lêst sa fier wie, krige ik fan de redaksje fan De Tsjerne de forearjende opdracht, to helpen ta it byinoar bringen fan it materiael, dat foar sa'n nûmer nedich wie. It wurk waerd der yntusken frijhwat makliker fan, dat elkenien dy't ik oanspande tige ynteresse by de saek hie en in bydrage fan syn hân tasei. Hwat twa fan de artikels oanbilanget, dêrfoar haw ik forbining socht mei net-Noarske fakminsken. Foarst wie ik fan bitinken, dat in pear stimmen binnen de kultuergrinzen fan de Lege Lannen de grounslach fan it Noarwegennûmer

[p. IV]

verdien av Norges-nummeret. For det annet var det min overbevisning at en virkelig objektiv og upartisk redegjørelse om våre ømfiendtlige språkforhold i grunnen best kunne skrives av en kyndig utlending.

Det har vaert en stor glede for meg at jeg har fått lov til å vaere med på dette. Norges-nummeret av De Tsjerne er et beundringsverdig tiltak som tjener det lille frisiske folk til stor aere. La oss håpe at dette nummer må knytte nye bånd mellom frisisk og norsk kultur, og at det også må spore til lignende tiltak fra norsk side. Og i bredere sammenheng må dette frisiske tiltak også sees som et meget verdifullt bidrag til den kulturelle kontakt mellon Norge og Nederlandene som helhet.

KÅRE LANGVIK JOHANNESSEN.

__________________________________________________

allinnich mar breder en de wearde heger meitsje soene. Twad wie ik der fan oertsjûge, dat in wier objektyf en ûnpartidich oersjoch fan ús gefoelige taelforhâldingen alderbêst skreaun wurde koe fan in bûtenlanner, dy't op 'e hichte is.

It hat in greaten nocht foar my west dat ik hjir ta meihelpe mocht. It Noarwegennûmer fan De Tsjerne is in knappe prestaesje dy't it lytse Fryske folk tige eare docht. Lit ús hoopje dat dit nûmer nije bannen knotsje sil tusken de Fryske en de Noarske kultuer, en dat it oantrúnje mei ta in soartgelikense tsjinprestaesje fan Noarske kant. En yn breder forbân hoopje wy, dat dizze Fryske prestaesje ek sjoen wurde sil as in tige weardefolle bydrage ta it kultureel kontakt tusken Noarwegen en hiele Nederlân.

KÅRE LANGVIK JOHANNESSEN.