Gezelschapsliederen of uitgezochte verzameling van 145 Nederlandsche Zangen en 14 Volksliederen

[p. 250]

Norske Nationalsang.

Son - ner, af Nor - ges det aeld - gam - le Ri - ge,
Sjunger til Har-pensden fest-li - ge
Klang! Man-digt og hö itids fuldt Tö-nen-lad sti - ge;
Fae-dre-ne lan-det ind - vi - es vor Sang.
Fae - dre-ne min - der her - ligt op rin - der,
Hvergang vi naevne vor Fae-dre-ne staun.

[p. 251]

Svul-men-de Hjer- ter oy glö-den-de
Kin-der Hyl-de det elsk-te det hel - li - ge Naun.

Flyver vor Aand til de hensvundne Tider
Herligt den skuer vort Faedrelands Glands.
Kjaempere gange om Dovrefjelds Sider,
Vandre til Ledingefaerd som til Dands.
Mandige Skarer bölgen befarer,
Norriges Roes baer til fjerneste Kyst;
Hyemme er Kjaempere nock som forsvarer
Arvede Frihed med modige Brist.

Medens de Staalklaedte pröve sin Styrke,
Medens de stande i kjaempende Rad,
Skjalde og Sagamaend Konsterne dyrke,
Riste i Huner de herrligste Qvad.
Konninger holde soepteret holde,
Röget med Vüsdom det hellige Kald.
Gjennem Aarhundresders Nat deres Skjolde
Gjenstraale klart i Erindringens Hal.

Oldtid, du svandt med din hellige Flamme
Blusser i Normandens Hjerte enduu;
End er af AEt og af Kraft han den Samme,
End staaer til Frihed og AEre hans Hu,
Og naar han qvoeder Norriges Hoeder,
Svulmer hans Hjerte af Stolthed og Lyst,
Ham er selv Sydens de yndigste Steder
Intet mod Norriges sneedoekte Kyst.

Frihedens Tempel i Normandens Dale
Stander saa herrligt i Ly af hans Fjeld.
Frit tör han toenke og frit tör han tale,
Frit tör han virke til Norriges Held.
Fuglen i Skove, Nordhavets Vove
Friere er ei end Norriges Mand;
Villig dog lyder han selvgivne Love,
Trofast mod Konning og Faedreneland.

Elskede Land med de skyhöie Bjerge,
Frugtbare Dale og fiskrige Kyst!
Troskab og Kjaerlighed fro vi dig svaerge:
Kalder du, blöde vi for dig med Lyst.
Ewig du stande elskte blandt Lande,
Frit som den Storm, der omsuser dit Fjeld,
Og medons Bölge omsnoer dine Strande
Stedse du voxe i Haeder og Held!